Kina23. sep. - 9. okt. 2007

København - Shanghai - Guilin - Sanjiang - Zhaoxing - Ronjiang -
Kaili - Guijang - Hong Kong.

Shanghai.

Søndag d. 23. - mandag d. 24. september.

Vi tog hjemmefra ved 8-tiden og fik et gennemgående tog til lufthavnen. Vi var som altid i god tid, men hellere det end at komme for sent. I lufthavnen mødte vi straks 2 af rejseselskabets deltagere, Johs. og Gerda. Dem sad vi og snakkede med indtil hele selskabet var samlet og vi havde fået hilst på vores guide. Lige som sidste år var det ikke den pure ungdom, der skulle på ferie i Kina, dog var der et ægtepar med 3 børn mellem 10 til midt i tyverne, vil jeg skyde på. Der var planmæssig afgang kl. 12.30, men i Helsinki fik vi yderligere 1 time lagt til de 2 vi havde i forvejen. Dem tilbragte vi i rygerummet med lidt kold hvidvin og cigaretter. Kl. 18.15 lettede vi. En lang og kølig nat i flyveren - et par timers søvn blev det dog til. Jeg synes ikke de var så flinke til at komme rundt med vand i løbet af natten.
Efter en smertefri kontrol var vi så i Shanghai, her kunne vi vælge at prøve højhastighedstoget, der i løbet af kort tid kommer op på 431 km./t eller ta' bussen til et fælles mødested. Vi tog toget, som i løbet af 8 min. kørte 55 km. Den høje hastighed kunne overhovedet ikke mærkes, helt utroligt. Vi skulle egentlig have besøgt Yuyuan haven, men det blev udsat til i morgen, da vores forsinkelse havde gjort, at vi ikke kunne komme tidligt på dagen - haven ville ikke være til at komme igennem for turister - det var vi kun glade for, da vi sidste år oplevede den som en kødrand. I stedet tog vi en sejltur på Huangpoo floden og så Shanghai fra vandsiden. Efter frokost blev vi indkvarteret på hotellet ' The Bund Riverside Hotel'. Vi har lige været i supermarkedet og købt lidt ind. Kl. 18 skal vi samles for at gå ud og spise. Vi skal spise på en restaurant på The Bund. Her er 30 grader og meget fugtigt oven på en uge med regn og uvejr i Danmark.

Tirsdag d. 25. september.

Efter en god nats søvn var vi oppe ved 6 - tiden og fik et dejligt bad. Morgenmad 6.45 - det småregnede, men nu her ca. 7.45, hvor vi er klar til dagens oplevelser er solen ved at banke igennem skyer og smog.
8.30 skulle vi mødes, men præcision er endnu ikke alles stærke side, så vi kom først af sted ca. 8.45.
Yuyuan haven var spændende og smuk som sidst og heldigvis var vi 'fri' for alt for mange turister. Herefter var der besøg på en silkefabrik - jeg kan godt forstå folk købte silkedyner med hjem, for de er dejlige. Andre købte selvfølgelig også andet. Jeg købte et sjal, ganske vist ikke i silke, men i Pashmina uld. Tilbage på hotellet for en kort bemærkning. Vi ville bruge vores frikvarter til at gå over i arbejdernes stormagasin med alle de små forretninger. Der var til vores forundring utrolig tomt og mange forretninger var lukket, der var rimelig tomt. Sælgerne var heller ikke nær så pågående som sidste år. Vi fandt derfor ingen jakke til Michael og heller ikke 5 tørklæder for 100 yuan, men det kan nås endnu, ferien er jo ung. Nu sidder vi på værelset og sveder og slapper af inden vi kl. 17.15 skal mødes igen for at spise og ud og se akrobatikshow. Vi bliver vækket kl. 5.30 og skal køre kl. 6.30 - håber folk er præcise, så vi når flyveren til Guilin.
Uha, jeg bliver nødt til at skrive, at der gik ren kage i turen, om det var på grund af månefest eller hvad, så var der en trafik uden lige gennem byen. Chaufføren havde fået at vide, at motorvejen var ufremkommelig, så han valgte et alternativ. Det var ikke bedre, så for at nå showet kl. 19.30 skulle vi se det før vi fik noget at spise. Showet varede til kl. 21 og da akrobatik ikke lige er min kop te ærgrede det mig, at vi ikke havde meldt fra. Restauranten havde lukket da vi kom, men da vi var ventet fik vi selvfølgelig noget at spise - ikke særlig godt!
Retur på hotellet, pakket det sidste og sat bagagen ud og så i seng.

Guilin

Onsdag d. 26. september.

Alt klappede her til morgen - flyet var lidt forsinket og der var et par lufthuller, men ellers kom vi i bussen og kørte til teplantagen - den samme som sidste år, men uden den gamle krogede kvinde. Vi sprang ceremonien over, men gik i forretningen og købte noget Oolong te. I tilgift fik jeg en lille 'tissegris'.
Frokost på ' Guilin Bravo Hotel ' og herefter en tur i byen. Vi forsøgte at finde pladeforretningen fra sidst, men det lykkedes ikke. Guilin er faktisk en ret dejlig by, her er varmt - vel 30 - 35 grader.
Nu skal vi mødes til aftensmad - vi får nok ris.
Efter aftensmaden gik vi en tur på gademarkedet. De er ikke nær så pågående som sidste år, først hvis du var begyndt at handle kunne de ta' fat i dig eller gå efter, men ikke ubehageligt. Vi fik købt 8 tørklæder og 3 temaskiner.

Torsdag d. 27. september.

I dag stod den på sejltur på Li floden. En ganske smuk tur, hvor vi i år havde udsynet, da vejret var med os - ca. 30 - 35 grader. Desværre havde vi efter ankomsten til Yangshou kun en time i byen. Vi købte nogle Cd'er forhåbentlig med kinamusik. Vi skyndte os hen på markedspladsen for at få et gensyn med rotterne, men de var der ikke. Der var i virkeligheden ikke mange boder på pladsen. Vi kørte alle med el-bus hen til der, hvor bussen var parkeret. En hyggelig tur hvor vi så pomeloerne hænge fra træerne. Det gik nu videre mod Guilin i god fart. Vi var nogen stykker, der havde givet udtryk for, at vi sådan set ikke gad perlefabrikken, så vi blev egentlig lidt irriterede, da bussen kørte næsten lige forbi vores hotel. Vi fik perlerne med. Middag kl. 19 og efterfølgende op i gaden, hvor vi så vandet flyde ned af facaden på hotellet på det store torv. Vi fik købt lidt te, en holder til røgelse og lidt risbrændevin.

Guilin - Sanjiang

Fredag d. 28. september.

I dag begynder det spændende og totalt ukendte. Rettidig afgang kl. 9.
Ud af Guilin og så begyndte det smukke landskab med rismarker, bambusskove og oceaner af appelsinplantager. Masser af vandbøfler og bønder. Vi kom selvfølgelig gennem små og lidt større byer. Et lille tissestop ved en tankstation, overfor blev der tørret finér til brug ved fremstilling af tændstikæsker, men der lå også noget til tørre, som lignede svampe, men det viste sig at være vilde pomelo som lå til tørre for senere at blive brugt i naturmedicin. Mod hvad fandt jeg ikke ud af, men jeg har taget et stykke med hjem.
Kl. ca. 14.45 ankom vi til Sanjiang som ligger i Guizhou provinsen, hvor størstedelen af turen forgår. Her blev vi indkvarteret på ' Sanjiang Hotel'. Vi skal atter mødes kl. 16.30 for at køre til en lille Dong landsby, Chengyang. Landsbyen ligger op af bjerget med rismarker, en flod med masser af vandhjul og en mægtig flot vind- og regnbro og faldefærdige huse bygget af træ, hvilket er et særkende for Dongerne. Kvinderne farver den hjemmedyrkede bomuld med indigo, så mange af dem havde meget blå hænder. Vi gik over vind- og regnbroen over til byen, hvor vi ad små gader blev ført rundt. Det var som at komme ind i en helt anden verden - ingen larm andet end fra de mange børn, der legede og var ganske uanfægtede af vores tilstedeværelse. Vi blev inviteret ind til forberedelserne til en bryllupsfest - her stod en mand og skar en gris op. Vi var også inde hos et gammelt (?) ægtepar, her smagte jeg lotusfrø, som faktisk var ret delikate. Vi var i et nyopført trommetårn, hvor 3 herrer truttede i nogle store bambusinstrumenter. Folk virkede meget smilende og imødekommende. En fantastisk smuk oplevelse. Efter ca. 1 time returnerede vi til hotellet, hvor vi skulle spise kl. 19.30. Et inferno af larm, der kom fra et bryllupsselskab, gjorde at vi spiste vores mad ret hurtigt og gik på værelset. Vi gider ikke gå på opdagelse i byen, vi skal jo af sted i morgen kl. 8.

Sanjiang - Zhaoxing

Lørdag d. 29. september.

Vi kom af sted kl. 8 som planlagt. Forude ventede en bustur på en ekstremt bumlet vej - ca. 50 km., hvilket ville ta' ca. 5 - 5½ time. Og bumlet, det var den, store huller eller huller der var forsøgt fyldt ud med store sten. Hele turen foregik langs Ronjiang floden og var utrolig smuk og fascinerende. Der blev virkelig bumpet op og ned, men heldigvis også holdt nogen pauser, hvor vi kunne komme ud og se hele det smukke sceneri. Her var rismarker, majsmarker, appelsin- og citronlunde, temarker - simpelthen så frodigt, så langt øjet rakte. Vi kørte gennem små landsbyer, hvor folk iklædt indigofarvet tøj arbejde med åg over skulderen og segl i hånden - vi følte os fuldstændig hensat til en anden verden, en verden som vi slet ikke kan forstå - 'følge' med i. Alle virker utrolig venlige, smilende og hilser på - det er bare så vildt.
Da vi ankom til Zhaoxing fik vi frokost, hvorefter vi skulle indkvarteres på vores hotel - en lille spadseretur langs floden og vi ankom til et stort træhotel
'Zhaoxing Hotel', hvor vi fik værelse på 3. sal med udsigt over by og marker, balkon med bord og stole - helt fantastisk. Et pudsigt indslag inden vi kom til hotellet var, at der på et marked lå en halv hund - slagteren var ikke meget for at den blev fotograferet, men jeg tror, jeg fik et billede.
Kl. 16 skulle vi med bussen til en lille Dong landsby, Tang An. Op ad bjerget igen og ind i en lille by, der lå op ad bjerget, der var torv, operascene og masser af legende, smilende og glade børn. Møgbeskidte, dårlige tænder, men de kunne sige 'hello'. Endnu var landsbyen ikke spoleret og i mine øjne var der en utrolig ro over det hele.
Tilbage på hotellet tog vi en slapper på balkonen inden middag kl. 18. Herefter var vi på café, hvor vi endelig kunne få lidt rødvin, man bliver hurtig træt af tynd kinesisk øl til måltiderne. På caféen kunne vi se gammelt sølv og broderi, men jeg tror, jeg venter lidt med at købe noget. Lige nu sidder vi på balkonen og nyde vejret, cikaderne, øl og risbrændevin. Her er vel mellem 25 - 30 graders varme.

Søndag d. 30. september.

Hanen gol kl. 6 og en eller anden bankede, om det var stof ved jeg ikke. Vækkeuret havde jeg glemt at slå fra, så det ringede nede i sækken kl. 6.15.
Kl. 8.30 var der morgenmad - rosinbrød, kage, æg m. løg og lidt marmelade - te og kaffe. Markedet som plejer at være om søndagen er desværre rykket til i morgen hvor det er 1. oktober og Nationaldag. Det betyder også at kineserne har fri en hel uge, men det mærker man nok mest i storbyerne.
Vi havde nu fri til kl. 12 og kunne gå op og ned og rundt i gaderne - gader er måske så meget sagt, men det var sjovt og spændende at gå rundt.
Ved en af gadeforretningerne sad en 'lillemor' med sin fangst af rotter - 2 småbørn løb rundt med den ene i halen og legede. Vægten kom frem, da der kom kunder i biksen. Der hvor vi så hunden i går var der nu (formentlig en vandbøffel), der var ved at blive flået og parteret. Vi gik over en vind- og regnbro og faldt lige ind i et kor, der var ved at øve til opvisning. Vi så den lokale skole - en grisetransport hvor grisene lå i små bambusbure. Senere så vi deres stald, det var nemlig på vej hen til vores hotel. Jeg fik en lille taske af indigofarvet stof og med broderi - den er rigtig sød. Vi fandt også skeden til seglet og 2 traner, som er meget enkle, så dem skal vi nok finde en plads til derhjemme.
Efter frokost stod det på en tur op af bjerget til en lille landsby - her var livet som på en film, der ikke er optaget endnu. Under trommetårnet blev der stemt 'fløjtestykker' og brændt bambus til fløjter. Her var masser af børn, legende, smilende og ganske uanfægtede af vores tilstedeværelse. Indavlen kunne ses ved en dreng med en ekstra tommelfinger og en mand med en meget stor udvækst på kinden, ja, der har helt sikkert været andre og flere deformiteter, som vi ikke så. Her åndede en fred og ro trods arbejdsomme mennesker rundt omkring. En lille kroget 'morlil' gik rundt for at sælge broderier, jeg købte en sol - rigtig smuk.
Vi har set hvor 'primitivt' børnenes legetøj er - en træsnurretop der bliver slået til med en bambuspind, et metaltrillebånd der bliver løbet med, bomuldsgarn der er bundet sammen så der kan hoppes i 'elastik' og glaskugler der bliver spillet med på de toppede gader. Her er ikke råd til at købe det plastiklegetøj, som nogen forretninger havde et sparsomt udvalg af.
Vi sidder nu efter en rigtig flot tur og slapper af med kaffe, øl og en lille en. Kl. 19 skal vi spise og kl. 20 skal vi til sang-og danseshow. Her forventes det, at vi synger en sang som tak for opvisningen.
Et meget flot show med sang og musik og meget smukke dragter. Sidst i showet blev forestillingen forstyrret af fløjtespillere. Det er åbenbart tradition, at de forskellige klaner drager rundt d. 30. sep. og udfordrer hinanden ved de 5 trommetårne, der er i byen. Det forstyrrede sidste del af forestillingen så meget, at vores sangoptræden blev aflyst. Vi gik forbi baren og delte en flaske rødvin. På vejen tilbage til hotellet var der gang i fløjterne ved trommetårnet tæt på. Vi gik over for at se og høre. Det var helt fantastisk - 2 grupper der stod overfor hinanden og udfordrede på store og små bambusfløjter, det er simpelthen ubeskriveligt - en oplevelse for livet. (Jeg har heldigvis fået en del på video ).
Tilbage på balkonen sad vi og nød vejret, oplevelsen og en lille en.

Zhaoxing - Ronjiang

Mandag d. 1. oktober.

Vores sangnummer var ikke blevet aflyst, blot udsat til efter morgenmaden. Her sang først nogle af aktørerne fra i går en afskedssang for os og herefter sang vi 'Der er et yndigt land'. De kom så over med risbrændevin, som de 'hældte' i halsen på os. Man må ikke selv røre skålen, det er meget uhøfligt.
Op i bussen for at forlade Zhaoxing. Bussen havde en forfærdelig hyletone, som Jørgen heldigvis fik klaret et stykke udenfor byen.
Turen gik til Gasha - en miao landsby. Her var der en ret turistet forestilling med barbering af en mand, så han kunne beholde sin karakteristiske frisure. Barberingen foregik med segl. Drengene lader håret vokse de sidste par år indtil de fyldte 16, her blev de barberet, så kun en lang tot øverst på hovedet var tilbage, den blev så snoet og sat op i frisure.
Herefter til en Dong landsby - Yentzan - hvor byens ældste var samlet i trommetårnet for at spise og drikke risvin. Formanden bød os velkommen og bad os skrive os ind i en gæstebog. Pigerne havde festtøjet på - virkelig smukt. På gaderne stod store tønder med indigofarve og gennem byen løb en lille bæk. Her var virkelig fredfyldt, hvilket efterhånden er min oplevelse af alle de landsbyer vi har besøgt indtil nu. Selvfølgelig ser vi ikke den hårde, barske hverdag med slid og slæb, men vi møder en utrolig gæstfrihed og åbenhed, som er ganske ubeskrivelig.
Her har selvsagt været meget bjergkørsel på bumpede grusveje, nogen heftige andre knap så heftige, men vejene er smalle og der er langt ned. Godt chaufføren har prøvet det før, han virker som om han har styr på det - dytter ved alle sving og fører os så lempeligt som muligt over bumpene. Det er en fantastisk smuk tur, alt er utrolig frodigt.
Da der var ved at være krise bag i bussen - vi ville snart gerne være fremme i Ronjiang (selvom den ifølge Annette var kedelig) - kom der endnu en landsby Jidao. Vi blev sejlet over og havde ultrakort tid, det var lidt vildt, men båden sejlede retur igen kl. senest 19. Vi blev fulgt til båds af en 'lillemor', som inviterede os til at sove og spise næste gang vi kom. Det er vist godt vi nok ikke kommer igen for hendes gris gik ved siden af køkkenet og her var ultrabeskidt.
Kl. ca. 19.30 ankom vi til hotellet 'Ronjiang Hotel, som ikke var samme standard vi var vant til, men sengene var rene, dørkortet virkede ikke til lyset, der sad en kam. Kl. 19.50 skulle vi spise. Byen virkede ikke så kedelig da vi var ude for at kigge på den, der var masser af mennesker og dans på torvet. Vi købte lidt ind i et supermarked og nyder nu lidt rødvin og en kinesisk film. I morgen bliver vi vækket kl. 6.45 og skal køre kl. 8 det er et stramt program.

Ronjiang - Kaili

Tirsdag d. 2. oktober.

Planmæssig afgang. Vi fik at vide, at der er 140 km. til Kaili og det er jo ikke ret meget. Det meste har dog været bjergkørsel og så går det noget langsommere, især når vejene nogle steder er skyllet halvt væk. En utrolig smuk tur med rismarker, majsmarker, sukkerrør osv. til begge sider. Undervejs gjorde vi et uautoriseret holdt i en landsby, hvor de på begge sider af vejen var ved at gøre klar til bryllup. Der blev stegt og snittet (ham der snittede tomater manglede 3 fingre, men kniven så også skarp ud) til den store guldmedalje, men der var også inviteret 1000 mennesker. Vi blev inviteret til at smage vandbøffelmave, men sprang over. Her så vi også for første gang 1000 års æg, som skulle være en delikatesse. Jeg synes nu ikke det så særlig lækkert ud.
Vi kørte videre og ankom til Dantang, hvor vi skulle overvære et sang- og danseshow fremført af de kortskørtede miaoer. De var iført festskrud med sølvprydelser på dragterne og flotte hårprydelser. Der blev sunget og danset og truttet i fløjter. Miao pigerne her er ikke nær så kønne som Dongerne. På vej op til dansepladsen dannede pigerne en lang korridor, her blev vi budt på risbrændevin ca. 3 gange og huskede ikke at holde på drikkehornet eller skålen - sjov oplevelse. Som afslutning på showet blev vi budt op til runddans.
I bussen igen og videre - et lille stop hos en kvinde, der var ved at sy en festdragt- utrolig smukt håndarbejde.
En næste miao landsby blev droppet, da den var blevet for kommerciel, i stedet besøgte vi en fløjtemager, hvor vi fik et par numre på disse specielle fløjter. Det var et familieforetagende, hvortil de kom fra nær og fjern for at købe disse fløjter. Vi købte selvfølgelig et lille eksemplar med hjem.
I Kaili blev vi indkvarteret på Crown Plaza Hotel. Middag kl. 19, her fik vi meget stærk mad bl.a. en ret med hønsefødder, det fik lov at ligge. En tur ned ad gaden og købe lidt øl og vin, som vi nu sidder og nyder.
I morgen skal vi op kl. 7.30 og der er afgang kl.9.

Kaili - Guiyang

Onsdag d. 3. oktober.

I dag skulle vi på vores videre færd besøge en miao (Gijia minoritet) landsby, Quingman. Her besøgte vi en gård, der var udvalgt til at modtage turister. Dvs. vi kunne komme ind og se deres bolig. Her boede de 3 generationer, dyrkede jorden, havde høns, grise, hunde og en vandbøffel, som bonden var meget stolt af. Af de hjem vi har været inde og besøge var dette det reneste, andre steder havde møget/skidtet ligget centimetertykt. Her var storkøkken, grovkøkken, tørreloft og 'stadsstue'. 2 kvinder iklædte sig nationaldragt og mændene gav et nummer på fløjte. Der var marked på pladsen med alskens nips og flotte broderier. Et broderi med legende børn og 2 dramglas byttede ejer.
Vi skulle nu videre til Shiqiao, som er kendt for fremstillingen af papir. Efter en dejlig bumpet grusvej - det er vi efterhånden ret vant til - nåede vi frem til en lille bro, hvor bussen ikke kunne komme over. Vi gik resten af vejen med nysgerrige, snavsede unger løbende ved siden af os. Vi så, hvordan de sidder og flår træfibrene fra hinanden, hvordan de bliver blødt op i vand og skvulpet og vippet i en nettræramme for derefter at blive lagt i lag og siden tapetseret op på en skorsten, hvorfra de bliver fjernet, når de er tørre. Fantastisk håndværk, som mange andre vi efterhånden har stiftet bekendtskab med. Her lå et lille udsalg på hvis 1. sal vi senere skulle spise som de første besøgende. Vi fik 3 kvarter til at udforske byens gader og gyder. Her var utrolig fattigt at se til samtidig med, at der var møgbeskidt og stank af møg. Men niha blev vi hilst med fra ung og gammel. Vi vendte tilbage til forretningen og købte et papirtryk til os selv og bambusdukkemøbler til Caroline. Torben havde absolut ikke lyst til at gå med på 1. sal, men lod sig dog overtale til at gå med op og vise ansigt. Jeg må indrømme, at jeg efter et besøg på toilettet heller ikke havde den største lyst til mad. Værtsparret som var i det fine tøj diskede op med den ene lækre ret efter den anden, det var virkelig udsøgt og lækkert og i rige mængder. Helt fantastisk. Som afslutning på dette fantastiske måltid fik vi serveret husets specialitet - kirsebærbrændevin. De første 2 glas blev serveret ved bordene, som var små børneplastikborde med der til hørende skamler, men så gik der miao tradition i det. Værtsparret kom med en kande og en lerskål - sang en sang og gik så rundt til hver person rundt om de enkelte borde og hældte skålens indhold i halsen på os. 2 stk. skulle vi i hvert tilfælde bunde - gambei. Dette foregik under latter, smil og klappen. Nogen var 'offer' for flere gambei. Til slut var der kædedans og som høflig afsked var der en varm sød kartoffel, som vi tog fra en bambusdamper og det er uhøfligt ikke at ta' den. På vej mod bussen blev dukkemøblerne meget ihærdigt kommenteret og forsøgt rørt ved, så jeg måtte forklare, at dem kunne de ikke få om de så havde nok så meget lyst. Min kartoffel derimod gav jeg til en og straks var den nærmest blevet til mos imellem 3 møgbeskidte drengehænder. Drengene fulgte os til broen, hvor der pludselig opstod uoverensstemmelser mellem drengene - en stod med en kæmpesten i hånden, som han var parat til at smadre i hovedet på en anden - Torben gik imellem og sagde en hel masse, prøvede at vriste stenen ud af hånden på drengen, men han havde flere kræfter end man skulle tro om den lille splejs. Jeg tror og håber der faldt ro over gemytterne inden vi fortsatte.
Vi kørte nu mod Guiyang og vores hotel 'Guiyang Regal Hotel'. Vi fik vores værelser, men vores bagage kom desværre først lige da vi skulle ud af døren for kl. 19.30 at køre ud til templet, hvor vi skulle spise. Vi skulle spise vegetarmad, hvilket normalt ikke skræmmer mig, men det her brød jeg mig ikke om. Vi fik svampesuppe, 'fisk', 'rejer', svampe - alt undtaget svampene var lavet af soja helt utroligt og meget flot anrettet, men ikke lige min mad.
I morgen bliver vi vækket kl. 7 og skal af sted kl. 8.30.

Huangguoshu vandfaldet

Torsdag d. 4. oktober.

I dag skulle vi besøge et af, for os, turens højdepunkter nemlig Asiens største vandfald - Huangguoshu - og gå inde bag vandfaldet. Da kineserne har fri i denne uge havde Annette valgt, at vi først skulle besøge vandfaldet om eftermiddagen i håbet om, at der var færre turister. Vi besøgte derfor først en gammel Han-bydel i Guiyang. Bydelen har forsøgt at bevare traditioner og kultur - her har/får kvinderne en meget 'høj' pande ved at få hevet en stor del af pandehåret ud således at de kan bære enten et hvidt (for de unge) eller et sort pandebånd (for de ældre og gifte). Her gik kvinderne også med spidse sko, for forrest i skoen kunne de sætte en kniv, de brugte som stikvåben, hvis de blev overfaldet mens deres mænd var i krig. Det var desværre svært at se meget by, da det meste var dækket af boder med alskens ting og sager. Vi overværede en gammel opera - heldigvis varede den ikke længe og så havde vi ca. 3 kvarter til at gå på opdagelse og handle. Byen gør meget i træskærerarbejde og batik. Vi hjemfører derfor en træbudda til vindueskarmen og en lille batiktaske til Caroline.
Vi troede, vi nu skulle videre til stedet, hvor vi skulle spise frokost, men nej. Vi skulle lige forbi et sted, hvor vi kunne se, hvordan de laver de meget smukke batikarbejder. Det tog, for os, lidt lang tid, men endelig kom vi af sted for at spise en elendig frokost - dog med sang af miao piger og med risbrændevin efter traditionen.
Ved vandfaldet fik vi lov til at køre så langt ned som muligt med vores egen bus, da der var lang ventetid på en el-bus, som ellers er normalt transportmiddel ned til bonzaiparken, som er indgangen til nedgangen til Vandfaldet. Desværre blev der hastet igennem bonzaiparken, som havde mange rigtig gamle bonzai og så utrolig spændende ud. Annette mente, der var for mange mennesker, så vi skulle bare så tæt på Vandfaldet som muligt og ikke gå ind under. Det var vi 11 som ikke synes var nogen god ide, så vi fik 'lov'. Vi puffede og masede som de gode danskere vi er og fik en helt fantastisk oplevelse. Som Naja sagde: 'vi venter gerne 1 time på de andre, så de kan opleve det'. Det var utrolig smukt. Da vi atter var samlede foregik turen op ad en rulletrappe, som hvis den ikke var delt i 2 kunne være kommet i Guiness som verden længste. Da vi skulle gennem bonzaiparken igen regnede det, det første vi havde mærket siden Danmark. Lidt våde og nogen kolde kørte vi ca. 2½ time til restauranten hvor vi spiste og fik sang og brændevin som det sig hør og bør. Af en eller anden årsag blev Torben og jeg sprunget over.
På hotellet gik vi i baren og fik en gin/tonic og jeg fik en campari/tonic og derefter på værelset.
I morgen bliver vi vækket kl. 8 og kører kl. 9.30

Guiyang

Fredag d. 5. oktober

Af gang kl. 9.30 - i dag skulle vi besøge et udendørs- og indendørs marked. Udendørs var der fisk, planter, orkideer, hunde, fugle og en masse ragelse. Der var et leben, det var simpelthen spændende. Vi fik 3 kvarter på egen hånd, men kunne godt ha' brugt mere. Torben købte cigarer, en Mao statue og en koral til akvariet. Det indendørs marked var knap så spændende, men vi fandt da en ' mingvase', som vi håber at kunne få hel hjem i håndbagagen.
Efter frokost var der 'fri' til kl. 19. vi fik en lille lur og derpå en tur ud i byen. Et leben uden lige på gader og fortove. Musik fra stort set alle forretninger. Der er utrolig mange mobiltlf.-forretninger, men ellers ikke noget af interesse på den strækning vi gik. Torben opførte en trommesolo udenfor en forretning - det fik kineserne til at stoppe op, lytte, klappe og smile over hele hovedet. I øvrigt kigger de mere på os end vi kigger på dem, men det er heller ikke mange 'hvide' mennesker vi har set. Vi fik købt lidt musik, også et par med DVD, så det bliver spændende, når vi kommer til Danmark. Det eneste vi mangler nu er i høj grad postkort.
Dem har jeg endelig fået i Businescenter her på hotellet (kl. ca. 21.30), men da jeg skulle sende dem anede de ikke hvor meget der skulle på. Da de efter ca. 1 kvarter havde fundet ud af det, havde de kun frimærker på 1 yuan og dem skulle jeg bruge 4 af til hvert kort - det er en umulighed at placere 4 frimærker på et kort, så jeg betalte og stolede på, de ville finde nogen der passede i størrelsen, for vi skal videre i morgen kl. 9.30

Guiyang - Hong Kong

Lørdag d. 6. oktober

Det tog ca. 1½ time at flyve til Shenzhen, hvorfra vi blev kørt videre ind til formaliteterne på grænsen ind til Hongkong. Her skulle vi selv slæbe kufferterne igennem paskontrollen og der var varmt og langt - ikke en ærlig bagagevogn var der til bagagen - for dårligt! Ret hårdt. Torben måtte af med kasketten, da vi gik forbi et kamera. Vi var nu i Hongkong og skulle lige vænne os til at køre i venstre side og til at bussen var så stor, at der stort set var et sæde til hver.
Vi ankom til 'Harbour Plaza Hotel', flot men 'pissekoldt' - fra 35 grader ude til 20 grader inde. Airkon'en kører på fuldt drøn alle stede, men på værelset kunne vi da slukke. Vi havnede på 16. etage hvilket svare til 9., da lobbyen lå på 7. men tænk, vi endte på en ikke ryger etage, det forsøger vi at lave om på, vi skal trods alt være her i 3 nætter. Vi fik lige en hurtig rundtur i 7. groundfloors center med forretninger og et sted vi kunne få bøffer med tilbehør, det var ved de røde lygter!
Kl. 15.30 skulle vi mødes og ta' shuttlebussen, som gik fra hotellet ind til byen. Fra stoppestedet i byen tog det ca. 5 min. at gå over til et kæmpecenter (Ocean Center). Her var der foto, mobil - ja, you name it, men jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle der, men nu ved vi hvor det ligger. Vi gik retur igen for at finde de røde lygter og få noget at spise, vi skulle dog trods alt mødes igen kl. 19.30 for at se lasershow over Hongkong Harbour. Jeg synes der var for klamt på de røde lygter, så vi gik på hotellet og fik 2 beuf mignon m. fritter og grønt og 1 glas rødvin pr. næse. Det smagte skønt, men kostede også 600 HK$.
Kl. 19.30 mødtes vi for at gå på havnepromenaden for at se lasershow. Laserlysene kom fra mange af de meget høje bygninger på havnefronten og højere oppe i byen, det var flot, men så er det da vist også sagt. Da showet var slut valgte vi at fortsætte op mod centrum. Vi satsede på, at vi sammen med Joan, Jørgen, Gitte og Bjarne kunne finde et sted, hvor vi kunne få en kop kaffe eller en øl, men det lykkedes ikke, så vi tog shuttlebussen hjem.
I morgen skal vi mødes kl. 9, da vi har meldt os til en ½ dags tur.

Rundtur i Hong Kong

Søndag d. 7. oktober

Kl. 9 hoppede vi i bussen og kørte til Hongkong Island, som er den dyre del af Hongkong. Vi kørte igennem et par tunneler inden det gik ret heftigt op ad bjergsiden mod Victoria Peak, hvor det ene dyre kompleks efter det andet lå op af siden. Dyre biler, der var ude at blive 'luftet' var der kun nogen stykker af - Lamborghini, Ferrari er de navne jeg kender, men folk sover længe, spiser tit og meget og så er det søndag. Vi besøgte Stanley Market - købte et skakspil til Michael og en grøn silkekimono til mig. Vi var ude at dyppe tæerne i det Sydkinesiske hav - det var fandeme varmt. Sidst var vi på diamant'fabrik'. Der var ikke meget at se udover salgsudstillingen. Der var meget andet end diamanter, mange flotte ædelstene, man da det ikke lige er mig blev det ret billigt - 0 HK$.
Tilbage på hotellet tog vi en slapper før vi tog shuttlebussen til byen. Her gik vi på YMCA og fik sprødstegt kylling med fritter og ½ majs, det var fint. Gik nu til Ocean Center og fandt efter nogen søgen foto/mobil stedet. Her handlede vi kamera til Maria. Vi vil gi' hende det i kombineret jule-fødselsdagsgave (1880 HK$). Der fulgte mange ting med i den handel, så jeg tror vi gjorde en god handel. Vi fandt et supermarked, hvor vi købte lidt rødvin og øl og vendte tilbage til hotellet og slappede af.
I morgen skal vi mødes kl. 9, hvis vi vil med på sejltur til Hongkong Island og køre op ad rulletrapperne - det vil vi gerne, for vi vil så gerne køre det sidste stykke op til toppen med trampbanen, som er det kabeltrukne tog.

Hong Kong

Mandag d. 8. oktober

I dag sagde vi farvel til familien Wo Shing, som skulle videre og besøge familie, som bor i Kina. Vi tog shuttlebussen til Star Ferry og derefter hed det rulletrapper op, op, op. Der var også almindelige trapper, som man selvfølgelig kunne vælge, hvis rulletrappen ikke gik den rigtige vej, den skifter nemlig retning - op eller ned med et eller andet tidsinterval. Vi var nogen stykker der tog nogen af trapperne. Ca. ½-vejs gjorde vi et pitstop, hvor vi kunne få lidt at drikke og tisset af. Vi tog videre med rulletrappen. Helt fantastisk at komme igennem en bydel på den måde. Da vi kom til trampens udgangspunkt, var vi 6 der valgte at prøve den. Når vi kom retur skulle vi bare ta' 15 C retur til færgen. Det gik godt nok stejlt op, men en fed tur med sving og en fantastisk udsigt trods det meget disede vejr. Vi kom op og kunne sige: "Her har vi været før". Vi holdt en pause - kiggede på springvandet, købte nogle magneter til køleskabet og kørte derefter retur ned ad bakke. Her tog jeg video af hele nedkørslen. Vi tog 15 C, en åben dobbeltdækker retur til færgen og var hurtigt ovre på Kowloon igen. Vi gik til Ocean Center og købte lidt øl, vin og kinaslik. Nu sidder vi og drikker vin og pakker til i morgen, vi mangler ikke meget. Vi skal mødes kl. 19.30 til afskedsmiddag, gad vist hvad den byder på?
Det var såmænd ikke mere spændende end alle de andre dage, men spises kunne det selvfølgelig, men der går lang tid inden vi spiser ris i Kokkedal.
Torben holdt en meget fin afskedstale til Annette i særdeleshed og til selskabet i almindelighed.
I morgen bliver vi vækket kl. 5.30 og kører 6.30.

Hong Kong - København - Kokkedal

Tirsdag d. 9. oktober

Uf, jeg havde det rigtig skidt her til morgen, tung i hovedet og hostede som jeg ved ikke hvad. Kl. 6.30 kørte vi mod lufthavnen og det hele gik rigtig smertefrit. Vi ventede på afgang mod Helsinki kl. 9.35 og så sad vi i flyet. Desværre var der ingen personlig skærm i sædet. Vi fløj ikke direkte ind over Hongkong, men vejret var flot og klart, så jeg alligevel tog lidt billeder ud af vinduet. Jeg blundende heldigvis en del og vågnede op ind imellem, hvor der var en fantastisk udsigt over noget snedækket landskab som jeg også tog billeder af. Om det var Tibet eller Sibirien, det ved jeg ikke. Planmæssig ankomst og afgang fra Helsinki og ankomst til København kl. 18.30. bagagen kom hurtigt på båndet og vi fik sagt pænt farvel til stort set alle - Annette manglede vi dog, hun skulle lige finde ud af, hvor Gerda og Johs.'s bagage var havnet, da de i virkeligheden skulle ha' været med et tidligere fly end vi andre fra Helsinki. Vi var hjemme i Fasanvænget kl. ca. 19.45. her hilste vi på Per og Inger og lukkede op til vores hjem. Da jeg tændte for lampen i vindueskarmen kunne jeg ikke forstå, hvorfor gulvet vaflede så meget, så da Torben kiggede i arbejdsværelset måtte vi konstatere, at der var sprunget et vandrør et eller andet sted.
Sikke noget lort at komme hjem til efter så pragtfuld en ferie, så rig på oplevelser og særegne indtryk.

En super fantastisk ferie

Hanne